Du møder hendes øjne ganske tilfældigt, da du i din selvanlige morgentravlhed, halvløber over fodgængerovergangen imellem banegårdspladsen, og 7eleven. Det er egentlig ikke fordi hun rigtigt skiller sig ud fra mægten... Hun er ikke klædt i underligt, pangfarvet tøj, hun er ikke punker, med en stor hanekam og et bistert ansigtsudtryk, eller en af de photoshopede modeltyper du ser i bladende. I bund og grund ser hun egentlig ganske almindelig ud, og dog alligevel ikke. Hun har en stor brun taske over skulderen, med påtrygte blomstermotiver. En taske, med utallige lommer, og rum. Den ser en temmelig tung ud, og du kan se hvordan hun næsten går en anelse skævt, fordi dens vægt, givetvis er en smule mere end hvad hendes ømme skulder kan klare. Om de spinkle håndled glimter adskillige armbånd, i brune, grønne og lyserøde farver, mens der imellem hendes fingre, balangcerer en cigaret. Pakken med smøger stikker op fra hendes sorte frakke, og ser ud til at være ved at falde ud. Om ganske få sekunder taber hun sine blå kings, så de med en smule held ender i et stort rod på fortovet, fremfor at blive kørt over af en tilfældig bil på vejen. Hun ser nu alligevel ikke ud til, at lægge mærke til det.
Hun har et par meget fængende øjne, måske er det derfor at du i første omgang fik øje på hende. De er mørkebrune, og fremhævet med en heldel macarra, eyeliner og brun øjenskygge. Nogle ville mene at hun havde en smule æblekinder, og nu, i det kolde novembervejr, har kulden tegnet to røde pletter på dem. Hendes øjenbryn er pænt plukkede med stor nøjagtighed, og mundvigen buer en smule ned af. Som hun står der midt i vrimlen af mennesker og kaster nervøse blikke op imod banegårdspladen, får det hende egentlig til at se en smule trist ud. Håret når hende omkring til brystet, og er nogenlunde lyst, eller blond. Det sidder en smule rodet omkring hendes ansigt, selvom man ikke rigtigt kan sige at det er filtret, eller ufriseret. Det er bare måden det falder om hendes skuldre på der gør, at det ser en smule anderledes ud. Hun er iført et par brune støvler, med en smule hæl. Noget kunne godt tyde på at de er blevet brugt en del, for på den højre fod, er hælen temmelig skæv.
Hun er på ingen måde en grim pige, men heller ikke iøjefaldende smuk. De fleste ville nok betegne hende som værene ganske køn, men ville hun selv? Du trækker hurtigt øjnene til dig igen, efter at det går op for dig at i egentlig har stået sådan temmelig længe nu, og stirret på hinanden. Hendes blik er en smule træt, som hun står der og læner sig op af den kolde mur. Hvorfor? er hun mon ligeså livstræt som de tilfældige mennesker der ihærdigt haster forbi jer? Noget kunne tyde på det, mens noget andet peger i en ganske modsat retning. Hun er temmelig ung endnu, givetvis en hel del yngre end dig. Af en 17 årig pige at være, er det alvorlige, melankolske udtryk i hendes øjne temmelig malpladseret. Noget ved hendes ansigtstræk, får hende til at se en hel del ældre ud, men hvad dette er, kan du ikke præcis sætte fingeren på. På en måde, føler du en uendelig trang til at gå over til hende... Stille hende en masse spørgsmål, som du ikke engang selv rigtigt kender endnu. Ført og fremmest, hvorfor hun står der med sin store, brune taske, og ser så fortabt ud. Hvis du havde kunne se igennem hende, havde du kendt svaret med det samme. Hvis du havde kunne se igennem hende havde du allerede nu vist, hvor de mørke, triste øjne stammede fra. Hvad det var, der havde givet dem dette melankolske præg. Hvis du havde kunne se igennem hende havde du allerede vist, at hendes liv lige nu er et stort rod...
Hun er en af dem der sidder med punkerne nede i parken og ryger tjald, men samtidig, er hun den søde, dygtige pige i skolen, der scorer topkarakterer. Hun mænger sig med gymnasie tøser, richkids, stofmisbrugere, pæne folk, punkere og psykisk syge, men fortrækker ikke nogens selvskab, frem for andres. Hun ville egentlig ikke have noget imod at blive sat i bås som enten eller, hun har bare ikke rigtigt fundet det sted hun hører til endnu. Og egentlig, har hun det vel også bedst sådan. Hun flakker frem og tilbage, og møder så mange forskellige mennesker, at hendes hoved næsten ikke kan rumme det. Hun er i byen hver weekend, ved altid hvor hun kan gå hen hvis hun føler for det, og benytter sig til tider temmelig groft af det. Hun bliver aldrig rigtig stildt til regnskab for sine handlinger.
Hendes humør og velbefindende afhænger af piller, og nogle gange kan hun være så ulykkelig, så hun knap nok selv kan forstå det. Hun har været en hel del igennem de sidste mange år, og på trods af at dette er hendes nemesis, er det også hendes største fordel. Hendes fortid, har givet hende den styrke og selvtillid hun ejer i dag, også selvom den til tider er temmelig svingende, hvis ikke helt ikke-eksisterende. Hun har gået den hårde vej, og ved hvad det vil sige når livet gør ondt, og der ikke er mere håb tilbage at hænte. Hun har stået med pilleglaset i hånden. Hun har slugt dem, med et ønske om at forsvinde fra denne kolde og onde verden en gang for alle. Nogle gange kan hun blive i tvivl om, hvor vidt det egentlig var en god ting, at forsøget mislykkedes. Nogle gange, kan det være så pokkers svært at leve. Sådan er det for hende lige nu. Verden er kold, ond og mørk, og hun føler sig ikke rigtigt tryg nogle steder, hun føler sig på ingen måde hjemme.. Hendes hjerte blev knust af den selv samme person, som viste hende den sande lykke for første gang. Den blev taget fra hende ligeså hurtigt som den blev givet, ligesom ham. Hun elsker ham stadig, men hun har vænnet sig til smerten ved det. Hun ville give sit liv for ham, men ville han nogensinde give hende et eneste minut igen, for alle de nætter hun har grædt sig selv i søvn? - hun tvivler på det.
Nu er hun igen ude af din sysvinkel ligeså hurtigt som hun kom ind, og du stresser hastigt videre. Du er ikke interesseret i at vide hvem hun er, hvad hun laver og hvor hun kommer fra - og hvorfor skulle du dog også være det? Du kender hende jo på ingen måde, og har heller ikke noget behov for det - hun er bare en tilfældig person, i en tilfældig by, på en tilfældig mandag morgen. Hun er ikke noget du behøver at tænke videre over, og du gør det heller ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar