Glædelig jul, min kære.

Det har snart været juleaften i en hel time nu. I 56 minutter, for at være helt præcis. Måske sover du. I givet fald, er du langt mere fornuftig end jeg. Jeg kan ikke sove, selvom jeg prøver ihærdigt. Jeg vender og drejer mig, skubber dynen af og på, og prøver at tænke på ingenting - men jeg kan ikke. Jeg hader disse aftener, hvor jeg er helt og aldeles alene med mig selv. Natten er så sort, og mit værelse så tomt og koldt uden dig. Uden alt dit rod, din jakke der ligger og flyder på gulvet, og dine skoleting som er sprædt udover mit skrivebord. Jeg har så mange sterinlys til at stå her inde, fordi jeg elsker det afdæmpede skær de giver, og varmen der bræder sig fra dem. De giver en helt speciel atmosfære, syntes jeg. Da du stadig var hos mig, tændte vi dem altid, når det begyndte at blive mørkt udenfor. Så lå vi på mit lille værelse i skæret fra dem, og fortalte hinanden historier. Historier om vores liv, håb og drømme. Historier der aldrig rigtig nåede længere ud, end til min sengekandt. Der dansede de for os, og lyste op omkring os, så vi ikke længere behøvede at frygte mørket. Vi snakkede om vores fremtid sammen, og om alle de ting, vi skulle nå engang. Og jeg lå så tæt ind til dig, at jeg kunne tælle hver og et af dine hjerteslag. Så tæt på at jeg kunne dufte dit hår, og den alt for dyre lacoste-parfume, jeg havde givet dig i fødselsdagsgave.

Du gav mig en indre ro, som jeg slet ikke kan sætte ord på. Måske, er det også derfor jeg nogle gange savner dig så uendelig meget, når jeg betragter lysene på mit værelse brænde stille ned. Og jeg ønsker.. Jeg ønsker, at lysene aldrig nogensinde ville holde op med at brænde.. Jeg ønsker, at flammen aldrig nogensinde skal dø ud, og at alting omkring mig, derfor ikke igen skal ligge stille hen i tavst, og ensomt mørke. Jeg begraver mig dybt under dynen, og lægger armene omkring mig selv. Lukker øjnene, og ånder langsomt ud. Og i det jeg igen tager en dyb indåndning, og åbner mine øjne, er det sommer. Jeg kan mærke dine arme omkring mig, og mit hoved, imod dit bryst. Jeg kan mærke, hvordan du i din søvn langsomt trækker vejret ind og ud. Hvordan du nogle gange spjætter en smule - for det gjorde du altid, dengang. Jeg kan mærke hvordan mine varme tårer triller ned af mine kinder, og lander på din brystkasse. Og jeg stryger dig over håret, og hvisker søde og kærlige ord, som jeg ikke engang rigtig selv kender. Beder dig så inderligt om at blive... Beder til den gud jeg ikke tror på om, at han aldrig nogensinde må tage dig fra mig igen. At vi aldrig nogensinde, må skildes ad..

Men når lysene er brædt ned, og natten igen har sænket sit uendelige mørke over os, er der intet tilbage. Der forsvinder du ligeså hurtigt som du er kommet, og lader mig igen alene med mig selv. Alene, i min egen ensomhed. Og jeg kan ikke rigtig græde. Ikke rigtig forstå. Ikke rigtig noget som helst. For det vi oplevede sammen i aften, er blot et minde. Du er ikke længere den dreng, som jeg betragtede sterinlysene brænde ned sammen med. Du er ikke længere det menneske, jeg elsker aller højest i hele verden. Du er en anden nu. Alting, er så forandret. Ikke engang kan jeg føle mig sikker på, at jeg nogensinde kommer til at se dit ansigt igen. Tiden har visket dig bort fra min hukommelse, men minderne, bærer jeg stadig tæt ind til mig, hver eneste dag. Vores minder - mine minder om dig, bor stadig i mit inderste hjertekammer. Og du skal vide, at jeg bærer dem med mig. Uanset hvor i verden jeg skulle vælge at flygte hen, uanset hvor livet så skulle føre mig til. Jeg elsker den dreng, der åbnede mit hjerte. Det menneske, der lukkede lyset ind i mit liv for første gang, og viste mig hvor meget kærlighed kan forandre tilværelsen til det bedre. Det menneske, var dig. Og uanset hvor vred jeg så end måtte blive på dig, og uanset om vi aldrig nogensinde kommer til at tale sammen igen, så vil jeg aldrig helt glemme det. Jeg vil altid stå i evig gæld til dig, og du ved, at skulle den dag nogensinde komme hvor du virkelig havde brug for et menneske til at støtte op omkring dig, så vil jeg altid være der.

Nu har det været jul, i 1 time og 34 minutter. Og alle mine tanker, alt min omsorg og alt min kærlighed, går i dette sekund til dig. Dig alene. I dette øjeblik strømmer minderne om dig igennem mine tanker, og fylder mig med en varme, som er svær at sætte ord på. Du tog et stykke af mit hjerte med dig, og uanset hvem jeg i fremtiden kommer til at elske, så vil du altid bære det stykke med dig. Uanset hvor i verden du måtte befinde dig, så vil jeg altid være hos dig. Holde om dig når du føler dig ensom, græde med dig når du mister noget der ikke kan erstattes, og glædes, når lykken smiler til dig. Jeg er ikke længere din, men det lille stykke af mit hjerte som du tog med dig da du gik, vil altid tilhøre dig. Det er det bånd, der binder os sammen - om vi vil kendes ved det, eller ej. Der er så mange ting, som du burde vide. Så mange usagte ord der hænger i luften omkring mig, og gør det svært at trække vejret ordenligt. Desværre tror jeg aldrig rigtig, at jeg vil kunne beskrive mine følelser for dig, værken ansigt til ansigt, eller på skrift. Du ville aldrig helt kunne forstå det. Selv jeg, kan havde svært ved at forstå mig selv nogle gange.

Jeg er kommet mig ovenpå vores brud, men minderne hjemsøger mig stadig. Nogle gange varmer de mig, og andre gange er de så tunge at bære rundt på, at det næsten syntes umuligt for mig. Men klokken er mange, og det har nu snart været jul i to timer allerede. Jeg tror, at jeg vil prøve at falde til ro nu. Måske vil jeg græde, måske ikke. Måske vil jeg spille nogle af vores sange, og mindes tiderne med dig, måske vil jeg ikke. Jeg ønsker dig alt godt i verden. Jeg ønsker dig en fantastisk jul, med oprigtige mennesker omkring dig, som du elsker og holder af. Hvis der virkelig findes engle - og en nat som denne kan virkelig få mig til at tro på at der gør, så håber jeg at en af dem vil holde hånden over dig. Passe på dig, ligesom du passede så godt på mig. Måske var du min engel. Måske var du min første virkelige kærlighed. Måske gled vi fra hinanden, før vores virkelige liv sammen for alvor var startet. Måske, er jeg ligeglad. For du kom, og du gik. Du tog en masse med dig, men lod også en masse fantatiske ting blive tilbage. Det er det der virkelig tæller, og det er det, som jeg altrid vil elske dig for. Glædelig jul, min kære.